Frederikke Gro Nielsen
Arkitekt MAA
PUBLIKATION: Sengen som et mikrokosmos af forandring, udgivet i Magasinet for Bygningkunst og Kultur, 2025

Sengens betydning i vores boliger, liv og samfund er kompleks. Den danner ramme om søvnen som en fysiologisk nødvendighed og en kulturelt formet praksis, men gennem historien har sengens rolle også forandret sig, og den er i dag et rum for både intimitet, arbejde og social interaktion.



UNDERVISNING: Arkitekturen omkring os,  2025

Undervisningsforløbet tog udgangspunkt i kroppen som arkitektonisk redskab. Gennem bevægelse, berøring og sprog undersøgte eleverne, hvordan arkitektur opleves, før den analyseres – og hvordan sanselig perception kan fungere som metode til at forstå de rum, vi færdes i. Undervisningsforløbet er tilgængeligt for gymnasier gennem Dansk Arkitektur Center.

Udviklet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center og Birkerød Gymnasium.
Støttet af Statens Kunstfond




RESIDENCY: Krop/State/Marmor/Beton – i samarbejde med Clara Eddy,  2025

Krop/Stat/Marmor/Beton er en kortlægning af forholdet mellem krop, stat og materialer i den fascistiske byplanlægning i Rom (1922–1943). Med afsæt i byens rum undersøger værket, hvordan klassiske æstetikker blev brugt til at iscenesætte magt – og hvordan disse rum fortsat erfares gennem kroppen i dag.

Støttet af Det Danske Institut i Rom



AFGANG: Fødselshjem: En villa på Peder Lykkes  Vej,  2024
Fødselshjem: En villa på Peder Lykkes Vej er et afgangsprojekt, der undersøger, hvordan institutionelle rammer former fødselsoplevelser, med særligt fokus på fødslens og natalitetens iboende sårbarhed. Projektet udspringer af en kritik af nutidens højt specialiserede hospitalsmiljøer, hvor tempo, effektivitet og medicinsk teknologi ofte prioriteres over menneskelige behov.

Projektet har til formål at undersøge, i hvilket omfang arkitektoniske interventioner kan imødekomme den fødendes behov bedre end de eksisterende rammer – og hvordan man kan arbejde med en specialiseret typologi som fødselshuset uden at fastlåse den programmatiske anvendelse over tid.
































Info:     frederikke.gro@gmail.com ––– CV fremsendes efter anmodning                                                                              Instagram